23948sdkhjf

750.000 danskere har stadig et lager af glødepærer derhjemme

Trods et stort udvalg i butikkerne af LED-pærer, sparepærer og halogener holder mange danskere fast i de gammeldags glødepærer.
I en ny undersøgelse, foretaget af Epinion for Deloitte, siger 16 pct., at de stadig har et lager af glødepærer derhjemme, skriver Deloitte i en pressemeddelelse.

- LED-pærer bruger langt mindre strøm og holder i mange, mange år. Alligevel er der en del forbrugere, der føler, at de bedre kan lide det 'gamle' lys. Det tager tid at ændre den slags vaner, særligt når det ikke kun handler om økonomi, men også om æstetik, siger Bo Odgaard, der er partner i Deloitte og ekspert i installatør- og sikringsbranchen.

For el-installatørerne er der en stor opgave i forklare kunderne om de mange nye muligheder, mener Bo Odgaard:

- De sidste ti år er der sket en revolution på el-markedet i forhold til energibesparelser, både i den kommercielle belysning og i private hjem. Det stille store krav til installationsbranchen om at forklare kunderne om de mange muligheder. Det gælder ikke bare nye løsninger, men også ombygning og energioptimering af gamle løsninger. Man kan godt være nostalgisk på en miljørigtig måde.

Glødepærerne holder dog nok lidt endnu. Det er nemlig stadig muligt at købe dem, påpeger Bo Odgaard:

- Mange internetbutikker sælger stadig glødepærer under navne som industripærer eller specialpærer. De omkring 750.000 'lagre' ude i de danske hjem kan altså stadig nå at blive fyldt op.

16 pct. af danskerne har ikke et lager, men savner glødepærerne. 54 pct. savner dem ikke.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22