23 indbrud i møbelforretning på 10 år
Lund Møbler i Odder har været usædvanligt hårdt ramt.
I nat slap indbrudstyve væk med designmøbler for flere hundrede tusinde kroner fra forretningen.
- En af årsagerne kan jo være, at vi ligger lidt uden for Aarhus og dermed også en smule uden for politiets rækkevidde, i forhold til hvor hurtigt de kan være her, når alarmen går, siger Tina Lund, der sammen med sin mand har investeret i alarmer og armerede glasruder, hvilket har hjulpet lidt men ikke stoppet problemet.
Tina Lund vil gerne i dialog med kommunen for at finde en løsning.