Skuffende resultat for wupti.com
Netbutikken Wupti.com, der for et år siden blev købt af Dansk Supermarked, er presset på indtjeningen.
Virksomheden oplyser ikke omsætningstal, men fik i 2015 en bruttofortjeneste på 24,7 mio. kr. Resultatet efter skat faldt fra 2,8 mio. kr. til 2,5 mio. kr.
Det er lavere end forventet, skriver ledelsen i regnskabet og angiver den hårde konkurrence i markedet som årsag.
Wupti er blandt andet i konkurrence med Elgiganten, Skousen, Power og onlineaktører som Whiteaway.