Kiwis storebror hedder Kiwi+
Kæden åbner sin femte mega-butik.
Nu åbner kæden sin femte stor-Kiwi sammen med lanceringen af det nye navn: Kiwi+.
Den ligger i en tidligere Meny i Hånbækparken i Frederikshavn.
– Lige siden vi i 2014 åbnede de første pilot-butikker i vores nye stor-discountkoncept, har vi testet et hav af ting af. Nogle er blevet taget ud igen, mens andre, som f.eks. shop-i-shop GuldBageren bageri, er blevet del af konceptet. Nu tager vi de næste skridt i udrulningen af vores stor-discountkoncept. Herunder introduktionen af navnet KIWI+ for de store butikker, som fremover supplerer de almindelige Kiwi’er med en ny type discount, hvor der er meget mere af alt det gode, du kender fra Kiwi”, siger Carsten Hansen, kædedirektør i Kiwi.Den nye Kiwi+ i Frederikshavn bliver den første, der får det nye logo og navn på facaden. Butikken rummer 1.300 m2 salgsareal med discountsektorens største sortiment.
Ansvaret for butikken ligger hos Gorm Bøggild Hansen, der har mange års erfaring som købmand i lokalområdet.