23948sdkhjf

Imerco A/S sætter rekordregnskab

Imerco præsenterer det flotteste 12-måneders regnskab nogensinde.
Isenkræmmerkæden Imerco præsenterer firmaets flotteste 12-måneders regnskab nogensinde, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Imercos nettoomsætning er steget til 1.094 mio.kr., hvilket svarer til en vækst på 62 mio. kr. sammenlignet med kalenderåret 2014. Bruttoresultat steg til 505 mio.kr, hvilket svarer til En vækst på 21 mio. kr. sammenlignet med kalenderåret 2014.

Administrerende direktør Frederik Brønnum udtaler:

- Vi lagde en ny strategi for Imerco tilbage i 2013, som vi løbende har tilpasset og undervejs foretaget de fornødne ændringer med det klare mål at øge bruttoavancen, reducere omkostningerne og udvikle kæden. Vi har investeret massivt i IT, online og de fysiske butikker. Vi har tilpasset vores sortiment, hvor en større fokus på egne varer kombineret med de mest attraktive mærkevarer har været afgørende. Alt dette har resulteret i en markant forbedret indtjeningsevne, og de bærende elementer i vores strategi er fundamentet for en accelereret vækst i omsætning og indtjening de kommende år.

- Imerco vil fortsat styrke og udbygge sin position på det danske marked. Dette vil ske ved investeringer i nye butikker, investeringer i optimering af det eksisterende landsdækkende butiksnet, i egne varer, og i teknologi herunder Imercos online aktiviteter og kundeklubben Imerco+. I 2015 blev det største uddannelsesprogram for vores butikschefer igangsat, og det fortsætter i 2016. I efteråret 2015 åbnede Imerco en svensk webshop, og vi overvejer også at åbne fysiske butikker i første omgang i Sverige, siger han.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125