23948sdkhjf

Baresso kræver millionerstatning fra dansk kaffebar

Den dominerende danske kæde af kaffebarer Baresso anklager københavnerkaffebaren Resso for at abe efter.
Baresso mener ifølge Finans, at Resso-kaffebaren med sit navn krænker varemærket Baresso, fordi kunderne ikke kan kende forskel. Derfor skal Resso skifte navn og betale erstatning, kræver Baresso.

I næste uge tørner parterne sammen i Sø- og Handelsretten.

- I bund og grund mener Baresso, at de ejer de sidste fem bogstaver i en espresso. Der er vi fuldstændigt uenige, siger Klaus Løvgreen, medejer og direktør i Resso til Finans.

Baresso med det karakteristiske bordeauxfarvede logo blev stiftet i 2000 og har i dag 35 butikker på landsplan. Til sammenligning åbnede Klaus Løvgreen den første Resso-butik i 2012 i Torvehallerne i København, og han har i dag blot to butikker i sin kæde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063