23948sdkhjf

Modeportal fortsætter vækst

Miintos samlede omsætning af tøj er steget med 16 pct. fra 2014 til 2015.
Miinto har haft et stærkt år i 2015, fortæller modeportalen i en pressenmeddelelse.

Tøjsalget i portalens fjerde kvartal er steget med 32 pct. sammenlignet med året før.

Den samlede omsætning på tøj steg med 16 pct. fra 2014 til 15.

Og omsætningen skal stige yderligere i 2016, lyder det fra Miinto.

Flere kunder, flere brands og flere butikker medvirker til fortsat vækst hos Miinto – den danskbaserede nethandelsplatform, der opererer i Danmark, Norge, Sverige og Holland.

Omsætningen for Miintos samlede salg af tøj på tværs af de fire markeder i 2015 løber op i 337,5 mio. kroner. Det svarer til en stigning på 16 pct. fra 2014, hvor omsætningen af tøj lå på 290 mio. kroner. Og det giver sorte tal på bundlinjen hos modevirksomheden.

2015 var også året, hvor Miinto rundede mere end 400 nye samarbejdspartnere og 85 ansatte i koncernen.

- Vi har brugt 2015 på at bevise konceptets rentabilitet, hvilket har været vigtigt for os i et marked med store vækstrater, men i flere tilfælde manglende indtjening. Et marked, der også er præget af skarp
konkurrence fra store udenlandske spillere. Vi oplever en stigende interesse for vores koncept fra både samarbejdspartnere og kunder, hvilket stigningen i omsætningen af tøj er udtryk for. Og rejsen fortsætter i 2016. Vi har ansat erfarne folk, der skal være med til at professionalisere forretningen og løfte væksten yderligere, siger Konrad Kierklo, CEO og Co-founder af Miinto, som for nylig kom på Forbes liste
over 30 talenter under 30.

Miintos forretningskoncept bygger på at stille en ekstra salgskanal til rådighed for butikker og butikskæder. Butikker, der ofte ikke selv har kapacitet til at drive en webshop. Miinto har i 2015 oplevet stor interesse fra nye butikker. Men det stopper ikke her. Miinto har en målsætning om at fordoble antallet af butikker i Danmark og Sverige.

- Vi ser blandt andet et stort potentiale for vækst især i Sverige. Derudover kigger vi også på muligheden for at bevæge os ind på nye markeder, som en del af vores vækststrategi. Et fokusområde i 2016 er derfor at fordoble antallet af butikker på Miinto for at gøre udvalget endnu mere spændende for forbrugerne og dermed øge vores markedsandel, siger Konrad Kierklo.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063