Til butikker: Undlad at veksle valuta
Nordjyllands Politi advarer efter flere tricktyverier.
Det får nu politiet til at råbe vagt i gevær.
- De butiksansatte skal tage sig i agt, når kunder forsøger at veksle udenlandsk valuta i forbindelse med et køb i en hvilken som helst forretning. Der er i rigtig mange tilfælde - for nu ikke at sige næsten altid - forsøg på snyd med i billedet, når udlændinge vil veksle penge i forretningerne, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi, Peter Skovbak.
Gerningsmændene betaler med svenske kroner og forsøger derefter at overbevise medarbejderne i b utikken om, at det var Euro.
Tricktyverierne er gået ud over en Netto i Aalborg, BabySam i City Syd i Aalborg, Kaj Jensen, Guld, Sølv og Ure i Hirtshals og Jysk i Hjørring.