Starbucks åbner sin anden kaffebar i Aarhus C
Dansk Supermarked og Starbucks åbner kaffebar på Store Torv.
Lokalerne er velkendte for mange aarhusianere, der har været der for at handle i Borgportens Isenkram.
Samtidig er bygningen og området i det hele taget af stor historisk værdi for Aarhus, da Borgporten oprindelig var en af byens ældste byporte og senere blev den første overdækkede butiksgade i Aarhus.
Starbucks på Store Torv bliver den anden Starbucks i det centrale Aarhus. Den første åbnede i Salling i august 2013. Kaffebaren på Store Torv bliver den 21. Starbucks i Danmark.