Løget Center ikke længere bydelscenter
Løget Center mister sin status som bydelscenter i Vejle, fordi ingen dagligvarebutikker vil åbne der.
Det betyder, at dagligvarebutikker i centret må være op til 2000 kvadratmeter, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Men ingen dagligvarebutikker vil åbne i centret, efter Dagli'Brugsen lukkede efter en brand i 2005, og derfor ønsker teknisk forvaltning at bytte status ud med 'lokalcenter', hvor en dagligvarebutik må være højest 1000 kvadratmeter stor.
Til gengæld får området med Rema 1000 ved Grønnedalen, som i dag er lokalcenter, ny status af bydelscenter.
- Reelt betyder det ikke noget for Løget Center. De kan stadig have en dagligvarebutik, der er op til 1000 kvadratmeter stor (Brugsen var 534 kvadratmeter, red.) og de eksisterende butikker mister ikke større rettigheder, siger planchef Lars Buksti.