Apotekere kæmper om kunderne i Vordingborg
Den nye apotekerlov øger mulighederne for intern konkurrence.
Det skriver Sjællandske Næstved.
Nørre Alslev Apotek åbner en filial i Valdemarsgade under navnet Valdemarsgade Apotek 15, men for at sikre sig en del af salget har apoteker Ole Stjärnqvist, Vordingborg Apotek, indgået en aftale med Kvickly i Vordingborg.
Så nu kan borgerne hente medicin fra Vordingborg Apotek i Kvicklys kiosk.
Det skal dog først pakkes på apoteket.
-Fra på mandag kommer medicinen stadig i små poser fra apoteket. Men senere opretter vi en egentlig filial i Kvickly med en eller flere farmaceuter, og så bliver det ligesom på et apotek, siger Ole Stjärnqvist, der dog selv er på vej på pension.