Dansk Supermarked udvider sit sats på døgnåbent
Netto lader nu også en butik på Fyn holde åbent hele døgnet.
Dermed udvider discountkæden sit forsøg med døgnåbne butikker fra fem til seks.
Dansk Supermarked har i forvejen seks døgnåbne butikker – en Netto i Aarhus og fire Netto-butikker i og omkring København. Siden december sidste år har Bilka i Field’s på Amager også holdt døgnåbent – indtil videre i en forsøgsperiode.
- Formålet har hele tiden været, at vi med døgnåbent kan fordele nogle arbejdsopgaver bedre over flere timer. Det har vist sig at fungere rigtig godt i forhold til at sikre mere tid til kunderne og en højere butiksstandard i dagtimerne. Derudover har det overrasket os positivt, hvor mange kunder der rent faktisk handler om natten. Det, forventer vi også, bliver tilfældet i Odense, siger Brian Seemann, direktør for Netto Danmark.