23948sdkhjf

Slut med grønlandsk syede sælskindsjakker

Det er snart slut med at købe sælskindsjakker af mærket Great Greenland.
I slutningen af måneden lukker systuen i den sydgrønlandske by Qaqortoq.

Det fortæller KNR.

Det betyder, at Great Greenland helt ophører med at producere sine jakker, tasker og vanter.

De tilbageværende fem medarbejdere i systuen har sidste arbejdsdag med udgangen af januar, og dermed ophører den del af Great Greenland forretning.

Og der bliver ikke tale om, at en ekstern leverandør skal producere jakkerne, oplyser bestyrelsesformand Bruno Olesen til KNR.

Samtidig fratræder Lars Berg også sin stilling som direktør i Great Greenland. Virksomheden er i gang med en omfattende rationalisering og har i løbet af det senset år fyret hver 4. medarbejder. Garveriet har i årevis kørt med underskud og i 2014 var det på 2,7 mio. kr. Målet er at vende dette til et overskud i indeværende år.

Problemerne får virksomheden skyldes blandt andet, at EU's forbud mod sælskind og kampagner fra dyrerettighedsorganisationer har ødelagt markedet for sælskind.

Siden 2006 er salget af skind faldet med 90 pct. Ganske vist har EU indført en udtagelse, der betyder, at der er lovligt at sælge grønlandske skind. Undtagelsen er dog ikke særlig kendt og det er hidtil ikke lykkedes at vende markedet.

Fangerne har leveret 51.000 sælskind til Great Greenland i 2014, og virksomhedens regnskaber for 2015 bliver først officielt fremlagt i marts

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109