23948sdkhjf

Tysk pantaftale er juridisk umulig

Den omstridte aftale om dåsepant i grænsebutikkerne kan efter alt at dømme ikke lade sig gøre.
Det fremgår af en advokatrapport, TV SYD har fået aktindsigt i.

Dermed ser det ud til, at danskerne alligevel ikke skal betale 28,56 kroner ekstra for hver kasse øl eller sodavand, købt i en tysk grænsebutik.

Både Danmark og Tyskland vil pålægge dåsepanten moms. Det er imod EU's Momsstyringdirektiv. Aftalen gælder kun med delstatsregeringen i Schleswig-Holstein og ikke den føderale tyske regering, og da der skal lovændringer til i Tyskland for at håndhæve aftalen, er det også et problem.

Det får advokatfirmaet, Bech-Bruun, som har udarbejdet rapporten for Dansk Retursystem, til at skrive: "...den Erklæring, der er indgået mellem Danmark og Tyskland, er en politisk aftale, som ikke vil kunne håndhæves juridisk."

- Det er pinligt, og det er grotesk for hele regeringsapparatet også politisk, at man laver sådan noget sjuskearbejde, siger skatteordfører Brian Mikkelsen (K) til TV SYD.

Aftalen om pant på de tyske dåser blev indgået af SR-regeringen med delstatsregeringen i Schleswig-Holstein umiddelbart før folketingsvalget i 2015. Efter mange forsøg fra skiftende regeringer, var det første gang, at en pantaftale rent faktisk var blevet til noget. Aftalen med dobbelt moms betyder, at de danske forbrugere skal betale 1,19 kroner i pant, men får kun en krone tilbage. De sidste 19 øre havner i den tyske statskasse.

Ifølge pressechefen i Miljøministeriet har miljøminister Eva Kjer Hansen ikke set advokatrapporten. Hun vil derfor ikke kommentere på oplysningerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094