Netbutikker skal linke til klage-site om en måned
I løbet af den næste måned skal alle danske netbutikker linke til et nyt EU-klagesystem.
Det skriver Computerworld.
Platformen hedder ODR (online dispute resolution eller 'online klageløsning'), og midt i februar bliver det obligatorisk for netbutikker med en kontaktmail og et link til ODR-systemet på hjemmesiden.
- Formålet med ODR-platformen er at binde en masse klageinstanser sammen, så forbrugeren og virksomheden kan være i direkte kontakt med hinanden, forklarer leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Arent, til Computerworld.