Kvickly vil konkurrere med specialbutikkerne
Kvickly tester et nyt nonfood-koncept, hvor indkøbsoplevelsen skal være som i en god tøjbutik.
- Vi ønsker at give kunden samme vareoplevelse og tilsvarende kvaliteter som i en god tøjbutik. Fordelen ved at købe varen i Kvickly er en lavere pris, siger Jan Adolfsen, der er direktør for Coop Nonfood.
Fokus er på indretningen af butikken og på basisvarer og impulskøb.
Elektronik, musik og underholdning er ikke en del af det nye koncept, eftersom dette salg i høj grad er erobret af netbutikker.