Julegaverne købes stadig i den fysiske butik
Men vi er blevet mere trygge ved at handle på nettet.
- Mange handlende er jo helt afhængige af julesalget. For dem er det naturligvis positivt, at danskerne fortsat holder fast i butikken som det foretrukne sted at købe julegaver. Vi kan dog også konstatere, at flere og flere bliver trygge ved at handle på nettet, og at nethandlen generelt stiger, siger partner i Deloitte Peter Mølkjær, der er ekspert i danskernes forbrug.
Særligt gaver, der indeholder legetøj og sportsudstyr, købes i stigende grad via internettet.
- I år siger 30 procent af danskerne, at de vil købe legetøj og sportsudstyr på nettet. 28 procent vil købe mode- og skønhedsprodukter. 27 procent vil købe gaver til hjemmet, mens 16 procent vil købe mad og drikke. Når det gælder julemaden, foretrækker langt hovedparten af danskerne altså stadig at tage en tur med indkøbsvognen i den fysiske butik, siger Peter Mølkjær.
Det er da også primært trygheden, der trækker, når julegaveindkøbene lægges i en fysisk butik, siger Peter Mølkjær:
- Spørger man forbrugerne, hvad de godt kan lide ved de fysiske butikker, kommer professionel rådgivning ind på en klar førsteplads. Derefter følger returmuligheder, hurtig levering, support efter købet samt sikkerhed omkring opbevaringen af personlige data. Man kan sige, at tryghed stadig spiller en afgørende rolle for vores indkøb. De klassiske købmandsdyder er stadig i kurs, siger han.
Til gengæld tilbyder internettet levering til døren samt muligheden for at handle, når man vil.
- Mange danskere værdsætter at få julens indkøb leveret til døren, og her er internettet naturligvis en glimrende kanal. Derudover kan man handle, når man vil. Det er let at sammenligne priser, og der er langt bedre søgemuligheder end i den fysiske butik, siger Peter Mølkjær.
Den typiske danske husstand vil i år bruge 2.800 kr. på gaver.
Hvor vil du købe din gaver?
(vægtet gennemsnit af gavekategorier)
Fysiske butikker: 53 procent (2014: 52 procent)
Online via nettet: 32 procent (2014: 29 procent)
Online via fysisk butik: 10 procent (2014: 15 procent)
Online via mobil eller tablet: 4 procent (2014: 3 procent)
Postordrekataloger: 2 procent (2014: 1 procent)
Andel, der vil købe nedenstående gavekategorier online:
Legetøj: 30 procent (2014: 21 procent)
Sportstøj og udstyr: 30 procent (2014: 25 procent)
Sundheds- og skønhedsprodukter: 28 procent (2014: 22 procent)
Mode: 28 procent (2014: 23 procent)
Gaver til hjemmet: 27 procent (2014: 22 procent)
Gavekort og gaveæsker: 26 procent (2014: 22 procent)
Mad og drikke: 16 procent (2014: 10 procent)
Om undersøgelsen:
Deloittes årlige analyse af julehandlen gennemføres både i Danmark og i hele Europa. Mere end 14.000 forbrugere har deltaget i undersøgelsen, heraf 760 fra Danmark.