23948sdkhjf

Slut med fedt Kvik-køkken i tv-reklamer

Kvik Køkkener kapper forbindelsen til fjernsyn og satser kun på online-markedsføring. Og oplever succes.
Kvik Køkkener er holdt op med at sige på tv, at alle har ret til et fedt køkken. For kun 10 procent af befolkningen overvejer at købe nyt køkken, og dermed er tv-pengene givet dårligt ud.

Det skriver dagbladet Børsen i en artikel om køkkenproducentens nye salgsstrategi.

Kvik Køkkener har opsagt aftalen med det mediebureau, som hidtil har fordel reklamepengene, og i stedet er bureauet Group M Connect blevet tilknyttet for at styrke den digitale markedsføring.

Det har blandt andet ført til, at man relancerede sin hjemmeside i februar i år, hvor der nu er fem gange så meget indhold som råd, hjælp og vejledning til kunder, som er på udkig efter det næste køkken.

Allerede efter en måned var der 50 procent flere kunder, der havde booket et møde hos Kvik Køkkener, skriver dagbladet Børsen.

- Jeg havde ikke troet, at noget så kedeligt som en ny hjemmeside kunne have så stor en effekt. Men vores digitale bureau var ikke overrasket. De havde jo på forhånd lavet en businesscase og alt, hvad der hørte til, siger marketingdirektør Kasper Granat til avisen.

Kunderne nøjedes ikke bare med at booke et møde. Flere er også endt med at købe et køkken fra Kvik.

Et af de næste skridt kunne for eksempel blive direkte kundebetjening online, nævner Kasper Granat.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078