Apoteket i Søndersø flytter
Apoteket i Søndersø ved Odense rykker ind i den gamle Nordeabygning.
Før apoteket kan flytte ind, følger der et større ombygningsarbejde. Apoteket vil derfor først åbne på den nye beliggenhed engang i efteråret.
Den nye bygning giver en mere central beliggenhed, samtidig med at den vil gøre det nemmere for handicappede og gangbesværede at få adgang. Derudover vil der være forbedrede parkeringsforhold ved det nye apotek.
Det er vemodigt at forlade den gamle bygning, men der er mange fordele, siger apoteker Birthe Faurschou Johansen.