Byggemarkedsbryllup er udskudt i Frederikshavn
Planen om, at Stark og Silvan i Frederikshavn skulle lægges sammen i løbet af 2015 er udskudt. Sammenlægning testes i andre byer.
De to kæder har besluttet at teste sammenlægningen i tre andre byer, siger trælastdirektør i Stark Frederikshavn, Anders Kristensen.
Samarbejdet mellem de to kæder vil derfor indledes i Ribe, Nykøbing S. og Græsted.
Udviklingsdirektør i Stark, Mads Brejnholt Madsen, siger, at de har haft en del udfordringer på it-området.
De tre forretninger i de mindre byer skal derfor sikre, at alt kører på skinner inden åbningen i Frederikshavn.