Dagli' Brugsen i Glejbjerg er bedst - igen
For anden gang i år og anden gang i træk er Dagli' Brugsen i Glejbjerg kåret til at være den bedste Coop-butik i Danmark.
Uddeler Henrik Klausen siger, at han ikke havde troet, at butikken ville ligge nummer et igen. Han havde dog tro på, at butikken ville ligge i toppen.
Han fortæller, at butikken lytter til de ting, de får at vide i undersøgelsen, og at der er rigtig meget at lære fra den. Over 100 kunder i Glejbjerg har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen.