23948sdkhjf

Føtex og Netto flytter ind i Carlsberg Byen

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen har netop indgået aftale med Dansk Supermarked, om at koncernen kan åbne en Føtex og en Netto i den nye Carlsberg Byen.
Butikkerne vil ifølge en pressemeddelelse fra Carlsberg Byen åbne sammen med den nye S-togsstation, Carlsberg Station, og Professionshøjskolen UCC i sommeren 2016.

- Vi har længe haft Carlsberg Byen i kikkerten. I dag udgør beboerne på Vesterbro, Frederiksberg og i Valby allerede et stort kundegrundlag og med åbningen af UCC og den nye S-togsstation, bliver det endnu mere attraktivt. Vi glæder os til at præge indgangsportalen til det ”nye Carlsberg”, siger Development Director Carsten Hadsbjerg fra Dansk Supermarked om perspektiverne i Carlsberg Byen.

Discountkæden Rema 1000 har i dag en butik et andet sted i Carlsberg Byen, men lejekontrakten er midlertidig, da de bygninger skal rives ned.

Fakta om Carlsberg Byen:
I løbet af de næste otte til ti år bliver Carlsbergs historiske grund – centralt placeret mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg – forvandlet til et nyt bykvarter, hvor moderne arkitektur spiller sammen med kvarterets mange smukke, bevaringsværdige og fredede bygninger. København får et helt enestående byrum med høje tårnhuse, grønne haver, smalle gader og åbne pladser, som danner rammen om 3.000 boliger samt butikker, caféer, kontorer og uddannelses- og kulturinstitutioner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078