23948sdkhjf

Nexø boghandel får ny medejer

Butikken vil nu satse på et større sortiment.
Bergman Bog & idé ApS har med virkning pr. 1. december 2015 indgået aftale med Britt Skotte Petersen om medejerskab med 75 pct. af hendes butik på Torvet i Nexø.

Butikken bliver nu en del af Bergman Bog & idé, som i forvejen driver Bog & idé butikker i Helsingør, Hørsholm og Skibby.

Britt Skotte Petersen blev selvstændig for mere end 25 år siden med købet af Nexø Boghandel.

- Vi ser frem til sammen med Britt Skotte Petersen at bidrage til at gøre butikken endnu mere attraktiv for kunder og samarbejdspartnere, siger Peter Bergman, som etablerede sine første Bog & idé butikker forrige år i Helsingør og Skibby.

Han føjede endnu en butik til sidste år med overtagelsen af Bog & idé i Hørsholm, der er én af de største Bog & idé butikker i Danmark.

Som noget nyt har Bergman Bog & idé udvidet sortimentet i butikkerne med for højkvalitetsduge- og stoflignende servietter fra DUNI til enhver festlig lejlighed.

- Endvidere har vi med succes forsøgt os med et sortiment af restpartier fra mærkevareproducenter. Man kan kalde det en form for Outlet i butikken med bl.a. kvalitetslegetøj til stærke priser. Begge produktområder ligger inden for det varesortiment som naturligt lægger sig op af det, vi mener at vores kunder efterspørger, når de kommer i vores Bog & idé butikker, siger Peter Bergman.

Foruden Bog & idé butikkerne driver Peter Bergman også grossistvirksomheden Aktum A/S, hvis primære produktområder er borddækningsprodukter, miljøvenlig engangsservice, emballageløsninger til bl.a. fiskeindustrien, TakeAway- og bespisningsprodukter, rengørings- og desinfektionsmidler, aftørringspapir, poser og sække samt et omfattende sortiment af kontorforsyningsprodukter.

Butikkerne vil også have et udvalg fra Aktum på hylderne.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063