23948sdkhjf

Netto åbner tre nye butikker

Den ene, butikken på Falkoner Allé, Frederiksberg, har åbent hele døgnet.
Discountkæden Netto åbner tre nye butikker i begyndelsen af december.

Den ene ligger på Nordre Strandvej i Aarhusforstaden Risskov. Her er 23-årige Simon Petersen Bach butikschef. Han indledte sin Netto-karriere for syv år siden som salgsassistent i Netto Rønde og blev herefter 1. assistent og salgsleder og har senest været butikschef i Netto Hadsten.

Den nye butik har et salgsareal på 750 kvadratmeter.

På Falkoner Allé på Frederiksberg åbner kæden en døgnbutik med butikschef Sigurd Bagge Nielsen på 35 år i spidsen.

Han indledte sin Netto-karriere for 10 år siden og blev i 2007 butikschef for sin første butik på Gl. Kongevej.

Han har senest været butikschef i Netto på Godthåbsvej, Frederiksberg.

Den nye butik har et salgsareal på 478 kvadratmeter.

I Slagelse flytter kæden sin butik til Korsgade 4.

Her er Sashia Wissing på 28 år butikschef for den 736 kvadratmeter store butik.

Hun indledte sin karriere i butik allerede som 15-årig og kom for fire år siden til Netto, hvor hun først blev souschef, herefter konstitueret butikschef og senest butikschef i 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109