Danmark går shop amok
Black Friday fik kunder til at "stå i kø" på Bilka.dk fra midnat.
Det fik så mange forbrugere til at gå på jagt efter tilbud, at mange websites gik i sort, fortæller Pricerunner i en pressemeddelelse.
- Det var helt vildt. I de første timer var der cirka 220.000 brugere inde på vores side for at finde Black Friday tilbuddene og sammenligne priser. Der er ingen tvivl om at når Black Friday er overstået er der sat ny rekord for nethandel på et enkelt døgn, siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner, der er Danmarks største prissammenligningstjeneste.
Bilka satte kunderne i kø fra sent på aftenen, og allerede et kvarter efter midnat var der flere end 20.000 kunder i kø til åbning af bilka.dk klokken 06.00.