Grænsehandel på nettet får det blå stempel
Danske forbrugere sparer en del af momsen på fødevarer.
Og fuldt lovligt spare penge på lavere moms i Tyskland eller Sverige, selvom varerne leveres til den danske adresse.
Sådan lyder frygten fra Dansk Erhverv på vegne af organisationens danske medlemsvirksomheder efter et nyt såkaldt bindende svar fra Skatterådet.
Det slår fast, at onlinebutikker gerne må sælge også dagligvarer til danske forbrugere med den lokale moms, som gælder på leveringsstedet.
- Det er en potentiel bombe under dansk dagligvarehandel. Disse onlineselskaber kan sælge varer til priser, som danske netbutikker eller fysiske forretninger ikke kan matche, da der er lavere moms i både Tyskland og Sverige på fødevarer end her i landet, siger chefkonsulent Marie Louise Thorstensen, Dansk Erhverv.