Power åbner før tiden
I dag åbner elektronikgiganten Power en butik i Frederiksberg Centret.
Oprindelig skulle indvielsen finde sted den 27. november, men Power valgte at fremrykke åbningen i anledning af Black Friday.
- Vi kickstarter Black Friday allerede i morgen (onsdag, red.) tidlig med et brag af en tilbudsfest, siger administrerende direktør for Power, Jesper Boysen.
Åbningstilbuddene fortsætter frem til lørdag.
Power opdaterer sine priser fire gange dagligt, så de er de samme som på nettet og i de fysiske butikker, fortæller Jesper Boysen.