Meny klar til åbning i Holbæk
Lørdag den 28. november åbner supermarkedet Meny på Smedelundsgade i Holbæk.
Den eksisterende Meny-butik i Mellemvang lukker, da der ikke længere er plads i de eksisterende lokaler.
- Vi bliver et af byens førende supermarkeder, og der vil være slagter, fiskehandler, bager og betjente afdelinger med ost og delikatesser, siger den selvstændige købmand Kim Andersen.
Han har ansat op i mod 50 medarbejdere på fuld- eller deltid, og mange af dem kommer fra Meny i Mellemvang.