Lidl mangler kun sidste forhindring
Rønne får måske snart en Lidl.
Indtil videre har alle partier bortset fra Enhedslisten været venligt stemt over for forslaget.
Forslaget til lokalplanen omhandler dog ikke kun plads til en Lidl, men derimod selve etableringen af et lokalcenter ved Almindings Runddel, som vil få plads til en dagligvareforretning.
Det er endnu uvist, hvornår Lidl vil kunne åbne, hvis kommunalbestyrelsen siger ja, men discountkæden har selv talt om en åbning til næste sommer.
Bornholms Regionskommune har allerede godkendt en lokalplan, der giver kæden mulighed for at bygge en butik i Neksø. Kæden forventer, at også den butik kan åbne i sommeren 2016.