Lagkagehuset åbner ny butik i Meny Haderslev
Torsdag kunne Lagkagehuset fejre åbningen af en ny butik og café i Meny i Haderslev.
Den nye butik og café er nummer 43 i rækken af Lagkagehuse i Danmark.
Den lokale bagermester Steen Skallebæk, som er medstifter af Lagkagehuset, fortæller dog, at ekspansionen langt fra er slut.
Lagkagehuset vil nu også til at satse på udlandet.
- Vi har besluttet at åbne et bageri med tilhørende café i London. London er jo en by, hvor der sker sindssygt meget, og folk spiser meget ude, siger Steen Skallebæk.