Landsby bygger selv ny købmandsbutik
Det ser sort ud for en by, når den sidste dagligvareforretning lukker.
Det fortæller DR Midt & Vest.
En spritny forretning skal erstatte den nuværende butik, hvor købmanden står over for en lukning. Og beboerne vil vel at mærke selv stå som ejere.
- Købmandsbutikken er ikke kun vores købmandsbutik, fortæller Kristian Hjørnholm til DR Midt & Vest. Han har boet i Hjerm i 20 år.
Han har ligesom flere hundrede andre i byen købt anparter i den kommende butik.
- Den er et center, som holder byen samlet og som samtidig dækker nogle af de basale behov, man kan have i sådan en lille landsby, forklarer han over for radioen.