23948sdkhjf

Q8 donerer drikkevand til Afrika

Aalborg-bilister, der vasker bil ved en Q8-station er med til at hjælpe afrikanere med rent vand.
En familie i Uganda får ved hjælp af ny innovativ teknologi doneret fire liter rent drikkevand, hver gang en bil kører igennem vaskehallen ved Q8 i Aalborg på Hobrovej, Scheelsmindevej 2 og Hadsundvej 95, fortæller Q8 i en pressemeddelelse.

Det sker, fordi Q8 donerer penge til Solvatten, der har skabt en dunk, der kan rumme 11 liter vand og rense op til 33 liter vand om dagen.

Solvatten-dunken fungerer ved, at vandet varmes op via sollys, og via særligt udviklet filtre dræbes bakterier og mikroorganismer i denne proces.

Den kan benyttes i syv år og har på det tidspunkt givet cirka 40.000 liter rent vand.

-En bilvask hos os resulterer i, at en person i Uganda får adgang til fire liter rent vand. En fjerdedel af befolkningen på 38 millioner i Uganda lever uden elektricitet og drikkevand, og derfor har Q8 valgt at bakke op om Solvatten og give borgerne i Aalborg mulighed for at støtte projektet på denne simple måde, sier kategorichef ved Q8, Patrick Norup Lentge.

I 2015 regner Q8 med at hjælpe over 1.000 familier i Uganda med at få adgang til rent vand.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078