Andensorterings-flødeboller er et hit
Spangsberg Choklade har fabriksudsalg på andensorteringsvarer i Anelystparken i Tilst.
Ejer af Spangsberg Chokolade, Michael Spangsberg, siger, at de skæve varer førhen blev kasseret.
Men han besluttede sig for at åbne fabriksudsalg, og udsalget i Tilst er nu den syvende af slagsen i Danmark.
Flødebollerne er det helt store hit i fabriksudsalgene landet over.
Dog sælger de også masser af chokolade og bolsjer.
Fabriksudsalget er endt i Tilst, fordi huslejen er væsentlig billigere end i Aarhus, tilføjer Michael Spangsberg.