Randers får måske alligevel en Bilka
Folketingsmedlem fra Randers Michael Aastrup Jensen (V) håber, at planloven bliver ændret med virkning fra årsskiftet
- Regeringens forslag til en ændret planlov bliver præsenteret inden for den næste måned, hvorefter regeringen skal have fundet et flertal i folketingssalen. Det tror jeg dog ikke bliver noget problem, for i øjeblikket er der blandt de blå partier enighed om, at der skal findes en løsning, der gør det nemmere for store butikker som eksempelvis Bilka at etablere sig i flere byer, siger han til avisen.
- Vi er stadig interesserede i Randers, sagde Dansk Supermarkeds pressechef, Mads Hvitved Grand, i sommers til Randers Amtsavis.
Men koncernen skal kigge på tallene igen, hvis et varehus i Randers bliver aktuelt.
Originalartikel: http://amtsavisen.dk/randers/bilka-droem...