Tøjeksperten er godt i gang
Jørgen Keis Hansen overtog Tøjeksperten på Lilletorv i Maribo den 1. oktober.
- Der er større efterspørgsel på tøj til børn og unge, end jeg havde troet, så det vil vi satse mere på frem over, siger han.
Ud over Tøjeksperten i Maribo er han også indehaver af Tøjeksperten i Sakskøbing.
Fordelen ved at have to butikker er, at man kan have et større lager og dermed tilpasse udvalget mere efter kundernes behov, siger han.