Apoteker kæmper for miljøet
Mariager Apotek og Hobro Apotek vil fremover indsamle plastikbeholdere fra vitaminpiller.
Apotekerne har opstillet beholdere, hvor apotekernes kunder kan aflevere deres tomme plastemballage.
Emballagen bliver efterfølgende sendt til Aage Vestergaard Larsen A/S, der er ekspert i genanvendelse af plast.
Mange smider deres beholdere til vitaminpiller og kosttilskud ud, men emballagen kan genbruges uden problemer, siger Lars Lundager Walmar, som står i spidsen for apoteker i Mariager, Hobro og Hadsund.