23948sdkhjf

Nethandlens organisation får ny direktør

Niels Ralund bliver fra 1. november ny direktør for Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH.
Han afløser Annette Falberg, der den 1. november tiltræder som direktør for DI Handel.

Niels Ralund er 59 år og har arbejdet med - og udviklet - forretninger inden for digitalt baseret handel fra midt i 1980’erne, altså fra før begrebet ”e-handel” blev optaget i den danske retskrivningsordbog.

Han er mangeårigt medlem af bestyrelsen i FDIH og er i dag næstformand.

- E-handel får i de kommende år en central rolle som afsætningskanal for danske virksomheder, ligesom sammensmeltningen mellem de fysiske butikker og netbutikker vil stille nye krav til virksomhederne. Så det har været afgørende at finde en ny direktør, der kan videreudvikle FDIH ud fra den strategi, vi har lagt, siger FDIHs bestyrelsesformand, Per Rasmussen.

FDIH har i dag 1000 medlemmer, der repræsenterer over 2000 e-handelsbutikker.
Læs mere om: FDIH
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094