23948sdkhjf

Arla sætter juice-giganten Rynkeby til salg

Efter talrige mindre frasalg de senere år gør mejerigiganten Arla nu i al hemmelighed klar til et milliardsalg af saft- og juiceproducenten Rynkeby Foods.
Det skriver Finans fredag.

Finans erfarer således, at Arla for kort tid siden afholdt en såkaldt ”beauty contest”, hvor flere både danske og nordiske investeringsbanker havde mulighed for at give deres bud på, hvordan Rynkeby skal frasælges og ikke mindst, hvor meget salget vil sikre Arla.

Salget af Rynkeby sker samtidig med, at Arla er under hårdt pres fra landets kriseramte mælkebønder, der som andelshavere i selskabet lider voldsomt under de historisk lave mælkepriser.

Indtil nu har Arla ikke valgt en investeringsbank til at stå for salget, men flere kilder bekræfter, at de har budt på afhændelsen af Rynkeby, der ventes at kunne indbringe Arla 1-1,5 mia. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094