Osuma har succes med frisk fisk
Netsupermarkedet Osuma.dk har siden december testet sine Aarhus-kunders interesse for at købe frisk fisk via nettet.
Osuma.dks fiskesortiment består alt fra hele fisk, fiskefileter, skaldyr og rejer samt diverse røgvarer.
Fisken fanges primært i farvandet ud for Hanstholm i Thy og landes hver dag på havnen i Hanstholm.
Osuma.dks leverandør i Hanstholm, Hjem-Fisk, køber, tilbereder og formidler fisken, og sørger for at den bliver pakket i termokasser med is, så den holder sig frisk under fragten med Post Danmark.
Osuma.dk har eksisteret siden 2007 og kan i dag levere dagligvarer ud til 4,5 mio. danskere i samarbejde med udvalgte SuperBrugsen og Kvickly-butikker.
Varerne fragtes i Osuma.dks egne køle- og frysebiler eller leveres i termoemballage i samarbejde med Post Danmark.