Tøjeksperten afløser Tip-Top som Mr-forretning i Holstebro
Der er skiftedag hos herretøjs-forretningerne i Holstebro.
Indehaver af Tip-Top Lars Lundgaard Larsen ønsker ikke at udtale sig om enden på samarbejdet med Mr-kæden.
Mr-kæden kommer dog ikke til at stå længe uden samarbejdspartner. Faktisk har en ny allerede meldt sig på banen - nemlig Tøjeksperten i Nørreport Centret.
Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern bliver butikken del af Mr-kæden fra 1. november. Det tager dog tid at komme ud af Tøjeksperten-kæden, og derfor vil der i en periode være to butikker drevet af de samme ejere, siger Martin Borg, salgsassistent i Tøjeksperten.