Nyt apotek satser på morgenåbent
Onsdag morgen åbnede det nyeste apotek i Herning, Tinghus Apoteket.
Det beretter Herning Folkeblad.
Apoteket er blevet indrettet på blot en måned. For at differentiere sig selv fra andre apoteker, vil man i Tinghus Apoteket kunne få medicin allerede fra klokken 8 om morgenen. Det betyder til gengæld, at apoteket vil lukke lidt tidligere nogle dage.
Åbningen skyldes den nye apoteklov, der betyder, at landets apotekere kan åbne så mange apoteker, som de vil.