23948sdkhjf

Carl Hansen & Søn er ikke til at stoppe

Den fynske møbelfabrik har ansat 28 nye medarbejdere siden årsskiftet og styrer mod vækst i omsætningen for sjette år i træk.
Væksten i Carl Hansen & Søn synes nærmest ustoppelig. Det netop offentliggjorte 2014-regnskab viser en fremgang i omsætningen på 21 procent, og den fynske møbelvirksomhed fortsætter dermed kursen mod målet om at runde den halve milliard i 2017.

- Vi leverer forsat fremdrift på alle fronter, og dermed er resultatet for 2014 tilfredsstillende, siger administrerende direktør, Knud Erik Hansen, i en kommentar til regnskabet.

Carl Hansen & Søn har i 2014 sagt goddag til 45 nye medarbejdere, og med udsigt til en vækst på yderligere 20-25 procent i 2015 fortsætter oprustningen med fuld kraft:

- Vi vil fortsat se en stigning i nye medarbejdere, og allerede i første halvår har vi ansat 28. Det er en udvikling, vi ser fortsætte i de kommende år, siger Knud Erik Hansen.

Investeringer påvirker indtjeningen
At indtjeningen samtidig er faldet en smule hænger sammen med, at Carl Hansen & Søns investeringer er næsten fordoblet til knap 40 mio. kroner i forhold til året før. Det er ikke mindst betydelige engangsomkostninger til den nye fabrik i Gelsted på Fyn, der har været med til at øge det samlede investeringsniveau:

- Som planlagt igangsatte vi produktionen i Gelsted i august 2014, og allerede nu kan vi høste fordelene ved at have prioriteret investeringer i øget produktionsfaciliteter og indkøring af maskiner, siger Knud Erik Hansen.

Carl Hansen & Søn overtog den første produktionshal i Gelsted i 2013, og udvidede i 2014 med endnu en produktionshal, så man i dag råder over 11.000 kvadratmeter. Dertil skal lægges de 7.000 kvadratmeter produktion ved hovedkvarteret i Aarup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079