Tøjeksperten i Stege får topkarakter i alt
30 forretninger og restaurationer i Vordingborg, Stege og Præstø er vurderet på serviceniveau og indretning af såkaldte mystery shoppers.
Tøjeksperten i Stege har fået topkarakter i faciliteter/omgivelser, velkomst/imødekommenhed, salg og afsked.
I rapporten bliver det uddybet, hvordan de ansatte i butikken formåede at holde et meget højt niveau fra, at mystery shopperen trådte ind i butikken, til salget blev afsluttet.
Atmosfæren i butikken beskrives som god og medarbejderne som meget professionelle.