Gryder og potter rykker ind i Kolding Storcenter
Den 3. juli åbner Le Creuset en butik i Kolding Storcenter.
- Grunden til, at vi har valgt Kolding Storcenter, er fordi det ligger godt i trekantområdet med et stort opland, siger kommunikationschef ved Le Creuset Dorthe Højrup Nielsen.
Den nye butik på 80 kvadratmeter skal ligge i ”rød gade”, og der skal ansættes en butikschef og tre deltidsmedarbejdere, fortæller kommunikationschefen.
Le Creuset har allerede butikker i København, Aarhus og Ringsted, og til juni åbner endnu en butik i Roskilde.