23948sdkhjf

Jysk samler ind til Nepal

Det sker i samarbejde med Red Barnet.
700 Red Barnet-medarbejdere knokler i døgndrift på at hjælpe ofrene for det voldsomste jordskælv i Nepal i 80 år. Det skriver Jysk i en pressemeddelelse.
380 JYSK-butikker på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland vil nu samle ind til Red Barnets arbejde i de berørte områder – ligesom Jysks sociale og andre digitale medier også vil samle ind til børnene i Nepal.
Antallet af døde overstiger nu 6.500 mennesker, og næsten 15.000 er såret efter jordskælvet, der målte 7,9 på richterskalaen.
- De børn, som er ramt af jordskælvet, er kastet ud i kaos. Vores indsats skal ikke bare sikre, at de overlever, men også at de kommer igennem katastrofen med så få ar på sjælen som muligt. Hvis det skal lykkes, har vi brug for al den hjælp, vi kan få. Og derfor er jeg virkelig glad for, at Jysk bakker så massivt op om indsatsen, siger Red Barnets generalsekretær Mimi Jakobsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079