Ny televirksomhed betjener i Rødekro
TDC Erhvervscenteret i Rødekro begærede i begyndelsen af året sig frivillig konkurs.
Der var derfor brug for en ny, lokal telekommunikationsvirksomhed, og Klaus Klinggaard og Lars Kjærulff Petersen startede derfor 1. marts et nyt erhvervscenter i Aabenraa.
Erhvervscenteret kalder sig Dantell Syd og er en afdeling af Dantell A/S med base i Herning.
Klaus Klinggaard og Lars Kjærulff Petersen kender behovet og kunderne i området godt, og de vil gerne tilbyde personlig kontakt og service.