Mellemøsten er næste mål for flere butikker
Dynekøbmanden Lars Larsen overtog i 2013 IDdesign.
IDdesign har 22 butikker i udlandet, bl.a. i Mellemøsten, Ungarn og Cypern, og nu vil virksomheden udvide med yderligere fire butikker i Saudi-Arabien og Libanon.
Ifølge administrerende direktør Michael Christiansen forhandler IDdesign med flere andre partnere, blandt andet i Europa og Mellemøsten, som er interesserede i at åbne nye butikker.
Derudover er ambitionen at udbrede Ilva-kæden på de nære markeder og i nabolandene.