23948sdkhjf

Tøjbutik i Frejlev - bliver nu også posthus

Post Danmark har fået kig på lokal tøj- og taskebutik
Snart kan borgerne i Frejlev se frem til at få deres eget posthus.

Det sker, når Post Danmark 16. april åbner et posthus hos tøj- og taskebutikken ”il Borsa” i Frejlev. Her kan der hentes og sendes pakker samt købes frimærker og pakkeporto.

- Vi ser frem til at tilbyde vores kunder i Frejlev et posthus. Med det nye posthus kan vi øge tilgængeligheden og gøre det endnu nemmere, når især pakkerne fra den stigende nethandel skal hentes og sendes, siger Gordon Dalsgaard, kundechef i Post Danmark

I det nye posthus kan kunderne hente og sende pakker samt købe frimærker og pakkeporto. Alle posttilbud kan benyttes i hele il Borsas åbningstid på hverdage og lørdage.

- Vi glæder os meget til at tilbyde kunderne et posthus, som er et nyt og spændende produkt på hylden. Det er vores forventning, at et posthus her hos os i endnu højere grad vil gøre il Borsa til et lokalt omdrejningspunkt, siger Tanja Andersen, indehaver af il Borsa.

I alt har Post Danmark omkring 1.450 udleveringssteder over hele landet, hvoraf de cirka 975 er posthuse og de cirka 475 er Pakkebokse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078