23948sdkhjf

Kop & Kande i Frederikshavn flytter

Til september rykker de ind i den tidligere Fakta-bygning på Rådhus Allé
I slutningen af september flytter Kop & Kande fra de nuværende lokaler på Søndergade til bygningen der husede til tidligere Fakta-butik på Rådhus Allé.

Årsagen er manglende kvadratmeter.

- Vi har længe haft planer om at udvide og vi kan ikke få mere plads, hvor vi er, fortæller indehaverne Lone og Freddy Larsen

Det er nærmere bestemt el-sortimentet og samt bad og tekstiler, der skal opprioriteres på den nye beliggenhed.

Når butikken åbner til september, vil der således være 500 kvadratmeter salgsareal til rådighed mod de nuværende 350.

Snart vil håndværkerne gå i gang med at renovere bygningen, hvor der blandt andet skal sættes vinduer i og flyttes vægge. Til august kan Kop & Kande så rykke ind og begynde at indrette de spritnye lokaler.

- Det er vildt spændende, fortæller Lone Larsen.

- At få lov til at sætte sit præg fra starten af, for vi har jo alle sammen nogle ideer til, hvordan det skal være. Personalet kunne næsten ikke få armene ned da vi fortalte det i morges.

Lone og Freddy Larsen har haft butikken på Søndergade i ni år og de er ikke i tvivl om, at de nye lokaler vil passe perfekt.

- Det er størrelsen og beliggenheden, der gør det. Det ligger jo super godt med parkeringspladser rundt om og så et meget synligt sted.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078