"Superfood" sælger i stigende mængde
Interessen for de såkaldte "superfoods" er stigende.
For eksempel er salget af blåbær steget med 30 pct. i Coops butikker, fortæller informationschef Jens Juul Nielsen.
En anden meget populær type superfood er acai-bærret, der kun vokser i Amazonas regnskove.
Ifølge Sarvo Breckling, der er medejer af butikken acaicai, er den store efterspørgsel på acai-bær et udtryk for, at danskerne er blevet mere bevidste om de forskellige fødevarer, der kan øge sundheden.
Stenalderkostprodukter vinder også frem, og det forsøger 7-Eleven at udnytte med lanceringen af en række nye palæo-produkter.